Citat:Jeanette, 46
Jeg har boet i Børkop i 14 år sammen med min søn, som nu er 19 år. Vi har længe talt om at flytte til Vejle og faldt for lejlighederne i Andelsboligforeningen Sandegraven. Lejlighederne ligger skønt placeret op mod skoven, så man har fornemmelse af at bo tæt på naturen. Samtidig kan man gå ind til centrum af Vejle på kort tid. Min søn går på gymnasiet og vi bor også rigtig tæt på disse, så han slipper for den daglige togtur.
Jeg valgte en andelsboligforening, da jeg godt kunne lide tanken om at eje min egen lejlighed, men ikke ville stå med alle udgifterne omkring en bolig. Derfor virker en andelsboligforening som et godt valg, hvor vi er sammen om de store udgifter forbundet med en bolig.